Noter om bogen Adoption. Historie og historier. Et kalejdoskop.
Hvad er bogens sigte?
Igennem de sidste 10 år – vel nok siden Maja Lee Langvads bog Hun er vred – er den offentlige debat i Danmark vedr. adoption præget af flere og flere voksne adopterede der med rette har påpeget mørketal, snyd og bedrag i forskellige både danske og ikke mindst internationale private adoptionsorganisationers praksis når der er formidlet børn til fx danske adoptivforældre. Rod i papirerne, forkerte eller forbyttede navne, bedragne biologiske forældre der har troet at deres lille barn blot midlertidigt var overgivet til et børnehjem, – men barnet var bortadopteret da de biologiske forældre kom for at hente barnet hjem igen, – den ene beviste rædselshistorie efter den anden dukker op, mens vi adoptanter dukker nakken, og den ene regering efter den anden lukker ned eller skruer ned for trafikken af de privat organiserede internationale adoptioner. Alt sammen godt mediestof.
Jeg er mor til vores datter som er adopteret fra Korea. Jeg har længe været anfægtet af debatten. Var det forkert af os – og alle de andre tusindvis af adoptivforældre her i landet – i sin tid sådan at beslutte at ansøge de danske myndigheder om godkendelse til at adoptere et udenlandsk barn? Har vi i grænseløs egoisme og besiddertrang bidraget til et hjerteløst adoptionssystem styret af skrupelløse børnehandlere fx forklædt som kristne missionærer der har specialiseret sig i at bestjæle eller franarre værgeløse forældre i den tredje verden deres nyfødte børn?
Sat på spidsen: ja.
Nu har jeg så skrevet en bog der ser på hvordan folk gennem tiderne har behandlet deres afkom, og hvilke holdninger der driver det værk der hedder børn.
Afkom: hvad der kommer af en –
Barn: det bårne, det man har båret.
Adoptere: at vælge til – at antage efter valg, ( af latin ”optare”: at vælge – at vælge et barn til som sit eget.
Slægt – beslægtet med ”slags”: art, race.
Mælkebøttens frø flyver væk med vinden og vokser til en ny plante hvis den falder i god jord.
Bogen er et forsøg på at frilægge alt det der kan have skabt den holdning hos mig – og andre -at: en ærlig og gennemsigtig adoption er ok. Jeg ved at adoptionen af vores datter ikke var brolagt med snyd og bedrag. Vi har opsøgt den første familie i Korea, og det der står i vores adoptionspapirer, er korrekt. Der var gode grunde. Derudaf kan man selvfølgelig kun konkludere at nogle, måske endda mange adoptioner faktisk er foregået helt efter bogen. Det er bare ikke godt stof i medierne.
Så er der identitets-problemet. Er det forkert at adoptere et barn fra den anden side af jorden og dermed fra en helt anden kultur, ovenikøbet med et andet udseende end det i Danmark gængse? Pålægger man den adopterede en masse unødig konflikt, diskrimination og identitetsproblemer? Hvis jeg svarer ”jo, det er forkert”, og hvis alle kan overbevises om det, så er det slut med internationale adoptioner og fremtidige voksne adopterede med ondt i identiteten. Hvis jeg svarer ”jo, det lyder forkert, men har alle mennesker ikke konflikter? Og møder vi alle ikke diverse former for diskrimination og identitetsproblemer?” Så er spørgsmålet nok forkert stillet. Det gælder til hver en tid om at ruste ethvert barn til dagen og vejen.
I bogen går jeg mine holdninger efter ved at fortælle historier i flere spor der gerne vil pege på forbindelserne mellem den store historie og den lille. Historisk bevidsthed er et nøgleord i min frilæggelse af de forskellige lag.
Et spor er selve adoptionsprocessen, – den er belyst
- gennem en sagsbehandler i et dansk amt. Han hedder Søren og skal fx tage stilling til en godkendelse af et ægtepar som gerne vil adoptere. Han snakker dagligdags med sin kone Dorthe som er børnehaveleder.
- gennem nogle sundhedsplejersker, der dels har deres virke i marken, dels deltager i sidemandsoplæring og efteruddannelseskurser. Endelig har nogle af dem arbejdet som ledsagere i fly fra Korea med adoptivbørn til DK.
- gennem adoptivforældres oplæg til andre forældre og personaler i Dorthes børnehave.
Et andet spor er de middelalderlige folkeeventyr om mænd og koner der ikke får børn, men må gå til kloge koner og andet troldfolk. Også folkeeventyret om Hans og Grethe figurerer.
Et tredje spor er konger og dronninger og deres børn som arvinger af riger og lande, gods og ære. For at være sikre på at arven går til ægte afkom, er det for høj som for lav hustruens lod at være under opsyn, ellers er det ud. Også de danske dronningers traditioner for godgørende virksomhed som plastre på ulighedernes sår er et royalt sidespor.
Et fjerde spor er forskellige familieformer der rummer forskellige huller i den rent biologiske kæde i kraft af fx en bedstemors adoption ind i ”slægten” og mærkesager vedr. adopterede, plejebørn, respekt for barnet, hjælpearbejde.
Et femte spor er forskellige nysgerrige forbindelser og paralleller mellem Korea og Danmark op gennem den store geopolitiske historie i form af faktuelle forhold og et fiktivt persongalleri.
- Koreanske og danske mærkedage, Jutlandia, en dansk landbrugsskoles koreanske studerende og en lærer der. Han hedder Henning, og han er de fiktive personer Søren, Peter og Lenes far. Mintji og Chung Shi med flere.
- Via Mintji forbindelsen til Harry Holt.
- Via Lene, storesøsteren der kender den veltilpassede KIM Christensen som er Mintjis sorte søn.
- stormagtspolitik og Den kolde krig, Korea-krig, Koreas økonomiske boom og sene demokratisering.
- Konfuzianismen i den koreanske intimsfære såvel som i offentligheden/på arbejdsmarkedet.
Alt dette til illustration af hvad de historiske omstændigheder bag Koreas adoptionspraksis var fra starten af.
Hvorfor ville jeg flette den store historie sammen med den lille? Hvordan gøre dette uden at det bliver kedsommeligt for visse læsere? Derfor også den dilemma-befængte dialog hist og her mellem læserinden og forfatteren – stjålet fra Martin A. Hansen. Hele tiden hægte den store historie ind i det individuelle som spejl. De kongelige familier som familie-spejl: kernefamilier uden off. accepteret utroskab fra og med Chr. den 8.
Og hvorfor havde præsident Syngman Rhee dårlige tænder – alder, kost?
Farverne på bogens omslag er de samme karakteristiske og symboltunge farver som pryder de gamle traditionelle konge- og administrationsbygninger i Korea. Det er magtens farver.
Nanna Heggelund Christensen (2025)